This blog post was originally created at 2009-03-22
Jeg har en søn med aspergers syndrom og en af de ting man tit møder er det at folk ikke opdager at han har et handicap.
Udtalelser som "Han fejler da ikke noget" er ret normale at støde ind i, og de sårer, da det jo samtidig siger at de problemer og udfordringer man som forældre til et barn med aspergers har, ikke er reelle - de bliver ikke anerkendt.
Så det folk tit vel-ment udtaler ligesom for at trøste kan i virkeligheden virke sårende.
Aspergers er det man kalder et usynligt handicap, hvor man ikke ved bare lige at møde folk med handicappet kan gennemskue at man står overfor en handicappet person.
Jeg har klippet et citat fra en pdf om hvad aspergers egentlig er:
Anita Hummelshøj:
"Det, værste jeg ved, er folk, som siger: "du fejler jo ikke noget. Du ser da helt normal ud.
Du får jo nogle gode karakterer. Der er nok slet ikke noget galt med dig. Du er blot
påvirket af de oplevelser, du er blevet udsat for gennem din barn- og ungdom. Og det kan
man da godt blive "lidt anderledes" af. Hvis du ellers kan slippe ud af den bås, som de
såkaldte eksperter har placeret dig i... Det kan du sagtens lære dig. Du skal bare øve dig!"
Det er meget hårdt at tvinges til at argumentere for, at jeg er Asperger! Man forsøger da
ikke tilsvarende at lokke sukkersyge børn med slik: "Du vokser nok fra det", at skælde ud
på ordblinde: "du skal blot have opmærksomhed"? at fortælle ordblinde, at det blot er
indbildning: "du skal bare tage dig sammen"? at bilde døve ind, at "det hjælper med b-
vitaminer”? at sige til en epileptiker: "Det er dine forældres skyld"?
Taget fra http://asperger-holstebro.dk/?download=Froejk_hvad-er-aspergers.pdf