Borgerforslag om Dansk Sprogcenter

gistfile1.txt

Farvel til den danske sprogfascisme: Fremtidssikr Dansk Sprognævn NU

----------------------------------------------------------------------

Vi foreslår at give Dansk Sprognævn beføjelser til at udvikle og
markedsføre en mindre firkantet udgave af det danske sprog — "New
Danish" — med færre uregelmæssigheder, friere kommatering, samt større
accept af internationale låneord.

I samme ombæring skal Dansk Sprognævn ændre navn til "Dansk
Sprogcenter" for at fjerne afhængigheden af det meget gamle danske ord
"nævn", som kan være svært at genkende hvis man kommer fra et
ikke-nordisk land.

----------------------------------------------------------------------

Ethvert sprog udvikler sig.  Ordene ændrer sig, dialekter opstår,
dialekter flettes sammen igen eller bliver selvstændige sprog, ord
bliver importeret, ord bliver glemt, og meget mere.  Sprogudvikling er
samfundsudvikling.  Hvis vi accepterer at vi bor i en international
verden, er vi derfor i stigende grad også nødt til at acceptere at vi
skal have et mere internationalt orienteret hverdagssprog.

Det mest oplagte forslag er at udskifte dansk med for eksempel engelsk
eller kinesisk, men vi frygter at det vil forværre de danske
turistindtægter, da en vigtig del af sightseeing er at lytte til de
mærkelige fremmedsprog, og dansk er her ret mærkeligt.

I stedet anbefaler vi at man overordnet set bevarer det danske sprog,
men bare gør det bedre.  Hvordan det præcis vil se ud, skal være op
til en ekspertgruppe (per armslængeprincippet), men vil indebære:

- Endelig afskaffelse af det grammatiske komma.
- Ensretning af alle endelser (ingen uregelmæssigheder).
- Stavning af ord som de udtales.
- Indførelsen af et kønsneutralt personligt stedord.
- Udarbejdelse af guidelines til hvordan ord fra andre sprog
  integreres i dansk ("danskificering") uden at de bliver
  uigenkendelige for folk der ikke kan dansk.
- Skabelsen af en hjemmeside "www.ordforslag.dk" hvor man kan indsende
  nye ord.  Evt. skal man kun kunne indsende ord hvis man *ikke* er
  stemmeberettiget, så man undgår at folk der allerede kender mange
  ord indsender lignende ord, og i stedet fremmer indsendelsen af nye
  ord og nyt "slang".
- Afholdelse af gratis kurser i nyt sprogbrug der skal udbydes til
  alle i Danmark.
- Afskaffelse af stumme h'er, dobbeltkonsonanter, samt ordet
  "milliard".
- Ophøring af brug af punktum til indikator for forkortelsesslutninger
  — hvert tegn skal kun have ét formål.

Ekspertgruppen skal rekrutteres på gymnasier og handelsskoler, og
evt. online via Facebook for at nå ud til flere kvalificerede unge.

For at disse ændringer reelt kan tage effekt, skal Dansk Sprogcenter
have magten til at bestemme hvordan det danske sprog bruges, fremfor
bare at beskrive hvordan det bruges, samt få et årligt budget på 100
millioner kr. (mindst) afsat kun til markedsføring af dette nye danske
sprog.

Dette beløb kan lyde højt, men det er ikke unormalt at offentlige
styrelser bruger penge på at danne befolkningen.  Sundhedsstyrelsen
havde for eksempel et samarbejde med den unge musikgruppe "Umage
Image" for at sprede budskabet om at passe på spredningen af
coronavirus.  Ligeledes kunne man forestille sig at lave en populær
musikvideo der handler om at passe på spredningen af regressivt
sprogbrug.

Dansk Sprognævn har tidligere forsøgt at forbedre det danske sprog,
men det er sjældent blevet modtaget godt.  For eksempel var "det nye
komma" en storstilet indsats i at forbedre skriveoplevelsen for høj
som lav, men den dag i dag er vi stadig domineret af det gamle
grammatiske komma.

Vi foreslår også at Retskrivningsordbogen skal kunne hentes fra Dansk
Sprogcenters hjemmeside i et åbent dataformat, og under en licens der
tillader ubegrænset brug, ændring og deling — eksempelvis Creative
Commons Zero — for at fremme videre ændringer af det danske sprog.

For at sætte et godt eksempel skal alle offentlige instanser også
udelukkende bruge den nyeste udgave af det danske sprog til både
internt og eksternt brug.  Det er dog vigtigst at denne
kompromisløshed sker i Dansk Sprogcenter, og man kan forestille sig en
overgangsordning i resten af det offentlige for at gøre det muligt at
få oversat dokumenter løbende.

Lige nu har Dansk Sprognævn heller ikke sin egen whistleblowerordning,
men bruger i stedet Datatilsynets.  Det forstørrede Dansk Sprogcenter
skal have sin egen specialiserede whistleblowerordning for at mindske
sandsynligheden for gammeldags sprogbrug.

Desuden vil de ovenstående ændringer betyde at Dansk Sprogcenter
sandsynligvis er nødt til at flytte væk fra sin nuværende placering i
Bogense og til en større dansk by, da den voldsomt øgede størrelse af
centret vil kræve endnu mere specialiseret arbejdskraft end i dag.

Sig JA til DANSK.